HimmerLand er Green Key-certificeret, og tager endnu et skridt i den grønne retning

Årlige miljømøder, månedlige vandaflæsninger og affaldssortering er blot nogle af de initiativer HimmerLand nu har forpligtiget sig på. Efter yderligere tiltag vedrørende bæredygtighed, kan HimmerLand nemlig kalde sig Green Key-certificeret, som betyder at man har særligt fokus på miljøet.

HimmerLand er Green Key-certificeret, og tager endnu et skridt i den grønne retning

Hotelbranchen er nok ikke det første man tænker på, når man taler om bæredygtige erhverv. Men det er der heldigvis et stigende antal hoteller, som forsøger at gøre noget ved. HimmerLand er et af dem, og nu bliver indsatsen anerkendt med HORESTAs Green Key-miljømærke.  

Og det glæder Hotelchef Jane Andersen, at HimmerLand nu kan pryde sig med et internationalt anerkendt mærke som Green Key.

”I dagligdagen arbejder vi hver eneste dag med masser af gode initiativer, som er baseret på en bæredygtig og fornuftig drift. Green Key er jo hotelbranchens officielle miljømærkeordning – og det er også en trend i branchen, at man naturligvis, som virksomhed, skal markere sig i offentligheden på dette område også,” siger Jane Andersen og fortsætter:

”Det gode ved processen omkring miljømærket er, at man får et overblik over ens forbrug af resurser, og det er ikke kun en gevinst for miljøet, at kunne analysere og optimere sit energi- og vandforbrug, det er også godt for bundlinjen. Nu skal vi i gang med at træne vores personale, så vi sikrer, at vi har en god forståelse af vores Green Key-mærke. Her kommer vi til at bruge vores interne kommunikations-app HimmerLand Tid, hvor vi kan give dem en masse gode eksempler.  

Hovedtemaet bag kriterierne for at blive Green Key-certificeret er at reducere affald, optimere de enkelte resurser og uddanne personale såvel som gæster i at blive bedre til at passe på jorden.  

   Green Key på besøg i HimmerLand                Der gøres noget ud af affaldssorteringen gennem Dak Refood
   Green Key på besøg i HimmerLand                                 Der gøres noget ud af affaldssorteringen

Spar på resurserne

Daniel Lehmann, som har stået for at føre HimmerLands Green Key-ansøgning ud i livet, er glad for endelig at kunne se resultatet.

”Da vi startede vores Green Key-ansøgning, blev Jane og jeg faktisk overrasket over, hvor mange kriterier, vi allerede kunne opfylde. Vi havde et rigtig godt fundament til at bygge videre på, og det var derfor ikke så mange nye ting, vi skulle iværksætte, men primært bare dokumentere det, vi allerede gjorde,” siger Daniel Lehmann og fortsætter:

”Helt konkret har vi kigget ind i vores vareindkøb, hvor vi har bronzemærket i økologi, og så handles der sæsonbaseret fra lokale leverandører. Derudover har vi installeret luftblandere i samtlige vandhaner og brusehoveder. Når det kommer til affaldssortering, er vi allerede en del af Daka Refood. På energifronten er der tænkt solceller ind i mange af de nye byggerier, og så er pillefyret skiftet ud med en ny varmepumpe."

Allerede fra 1. juli 2021 er 900 m2 solceller klar til at blive taget i brug på resortets svømmehal, og flere solcelleløsninger er på vej til mange af de nye tilbygninger og udvidelser som multihal, paddletennishal og hotelfløj.

   Luftblandere skal spare på vandet                Ingen engangsplast på hotelværelserne
   Luftblandere skal spare på vandet                                  Ingen engangsplast på hotelværelserne

Ros fra Green Key

Det er ikke kun i HimmerLand, der er begejstring for de mange klimavenlige initiativer. Også Green Key konsulent Sara Azoulay Pedersen kunne gå fra HimmerLand med en grøn oplevelse i bagagen.

”HimmerLand har lagt en enorm indsats i arbejdet mod Green Key. Da jeg besøgte hotellet, var jeg meget imponeret over stedets grønne indsats. De prioriterer bæredygtighed højt, og det lægger man mærke til, hvor end man kigger hen. Lige fra de eldrevne golfbiler, der er ladet på strøm fra solcellerne på taget af garagen til den omfattende affaldssortering og de vandreducerende tiltag,” siger Green Key konsulent Sara Azoulay Pedersen og fortsætter:

”Det er blot få eksempler på initiativer, som bidrager til virksomhedens grønne profil. HimmerLand har foretaget store forbedringer af bygninger under nedlukningen, som i høj grad har taget afsæt i miljøvenlige tiltag. Deres indsats for at opnå Green Key har været imponerende og omfattende.”

Solceller på taget lader golfbilerne og overskydende strøm sendes til hotellet          Solceller på taget lader golfbilerne og overskydende strøm sendes til hotellet

Green Key findes nu på omkring 3000 turistvirksomheder i omkring 60 lande. En miljømærket virksomhed skal leve op til mange konkrete og relevante miljøkrav, som sikres ved en omfattende godkendelsesprocedure og ved løbende kontrol. Green Key er en selvstændig international mærkningsordning.

  • Sidste år investerede Lars Larsen Group, som HimmerLand er en del af, 1 mia. kroner i grøn energi - læse mere her

 

 

Restaurant HimmerRiget i finalen om Nordjyllands bedste gourmet-køb
Restaurant HimmerRiget i finalen om Nordjyllands bedste gourmet-køb

Den Danske Spiseguide har, sammen med tre lokale jury-medlemmer, sammensat en konkurrence, hvor præmissen er "Bedst i Nordjylland - Value for money". Kort sagt, hvor man får den bedste gourmet-oplevelse til omkring 1000,- DKK. HimmerRiget er i finalen, som afholdes på HimmerLand den 13. oktober 2021, med Restaurant Alimentum fra Aalborg. 

{{ lineitem.ProductName }}
Din kurv er tom.
Total DKK {{ basket.FormattedProductsTotal }}
Til kassen