HimmerLands ansatte på 8 ugers træningsforløb: ”Vi gør det for at hygge os og have det sjovt”

8 uger og i alt 16 holdtræninger er hverdagen for 23 af HimmerLands ansatte, der har takket ja til et træningsforløb hos Aars Sport og Fitness. Det hele er arrangeret af HimmerLands personalegruppe med baggrund i indsigter fra et sundhedstjek.  

HimmerLands ansatte på 8 ugers træningsforløb: ”Vi gør det for at hygge os og have det sjovt”

Det er ikke kun i bestræbelserne på at levere gode gæsteoplevelser, der bliver løbet hurtigt i HimmerLand. De sidste fire uger har 23 ansatte nemlig været tidligt oppe – både for at forbedre formen, men også for at styrke det sociale på arbejdspladsen, som efterhånden tæller mange forskellige brancher.

Èn af de morgenfriske, som til dagligt langer forskelligt golfudstyr over disken i HimmerLand Golfshop, er Jonas Tersgov.

Han har byttet golfjernene ud med en lidt anden type metal, og det begejstrer den erfarne Butikschef.

Jonas TersgovDet er ikke kun i Golfshoppen, at Jonas er flyvende.

”Det har været vildt sjovt at være med indtil videre – nu mangler vi jo stadig fire uger, men indtil videre er jeg positivt overrasket over, både hvor mange, der har meldt sig til, og at alle er med på at give den gas,” siger Jonas og fortsætter:

”Selvom det er fedt, når man er her, er det lidt hårdt at komme ud af fjerene for at træne 6:30, og jeg skal da også være den første til at indrømme, at det ikke har været hver gang, jeg har haft mulighed for at nå det til 6:30, men vi skal jo heller ikke være verdensmestre, vi gør det for at hygge os og have det sjovt, mens vi træner.”

Ømme blikke
En af favoritøvelserne er den såkaldte wallsit.

Træningsforløbet er resultatet af et sundhedstjek, som Vesthimmerlands Kommune, sammen med Steno Diabetes Center Nordjylland orkestrerede i slutningen af 2021. Her besøgte man flere forskellige virksomheder i kommunen. Her blev der både målt, vejet og testet for type 2 diabetes, men også snakket om mental sundhed og kost. Det var igennem disse konsultationer, at flere medarbejdere havde udtrykt ønske for flere aktivitetsmuligheder.

Læs mere om HimmerLands sundhedstjek her.

En anden, der nyder godt af de fælles holdtræninger er Linnea Scheelke. Hun er netop startet som Sustainability Koordinator, og kender derfor ikke så mange af de nye kollegaer på Lars Larsens Vej endnu.

Linnea ScheelkeLinnea er glad for allerede at
kende mange af sine nye kollegaer.

”Det passede jo som fod i hose, at jeg startede lige inden de første træninger, for det har gjort det dejligt nemt at lære mange af mine kollegaer at kende allerede. Og som Jonas siger, så er det jo bare lidt sjovere at være sammen om, og se sine kollegaer på en anden måde,” siger Linnea.  

Udover holdtræninger har der, som en del af forløbet, også været mulighed for at træne selv – både hjemme og i fitnesscentret i Aars med baggrund i træningsplaner.  

Arrangementer for alle

Det er HimmerLands personalegruppe, HimmerLand Crew Tid, der har stablet træningsforløbet på benene. De har til opgave at søsætte initiativer, der kan sætte skub i det sociale liv blandt HimmerLands efterhånden 200 medarbejdere.

Et aktivt medlem af HimmerLand CrewTid er Golfpro Majken Lykke Larsen.

MajkenMajken løfter både vægtstænger og de sociale
arrangementer sammen med HimmerLand Crew Tid.

”Det er fedt, at vi har samlet så mange – vi havde måske troet på 15, da mange har forskellige arbejdstider, men heldigvis har Aars Sports og Fitness været til stor hjælp med at finde tidspunkter, hvor de fleste kunne,” siger Majken.

Og selvom forløbet kun er halvvejs, er der allerede forbedringer at spore.

”Der er lidt ømme ben rundt omkring på matriklen, men det er ikke så slemt mere som efter første træning, så det ser da ud til at hjælpe på det, siger Majken og fortsætter:

”Nu skal den bare have fuld gas de næste fire uger, og så bliver det spændende at se, hvilke resultater, vi kan præsentere.”

GruppetræningTo gange om ugen er der holdtræning kl. 6:30.

For selvom det ikke er et forestående OL eller verdensmesterskab, der trænes op til, er det jo altid sjovt at holde øje med resultaterne.

”Til første træning blev vi både målt og vejet og spurgt om ønsket resultat – det er meget individuelt, hvad folk ønsker at opnå, så der har vores træner Kristian, ud fra vores spørgeskema, kunne strikke både træningsprogram og kostplan sammen, som kan supplere de to ugentlige holdtræninger,” siger Majken.

Men det er ikke kun i træningscenteret, der bliver lavet flere gentagelser. For HimmerLand Crew Tid arbejder hele tiden på at lave nye arrangementer for personalet – det næste er allerede planlagt.

Én mere

HR Business Partner, Pia Søgaard, er glad for at HimmerLand Crew Tid griber bolden, og løber med de mange gode ideer, der opstår.

”Det er jo derfor vi laver de her initiativer, det er for at få gang i lidt småsnak blandt medarbejdere, som måske ikke lige ser hinanden så meget i hverdagen af den ene eller anden årsag, siger Pia og fortsætter:

Pia giver den gasHR Business Partner, Pia Søgaard
giver den gas med powersleden.

”Nu fik vi jo nogle indsigter fra vores sundhedstjek, hvor flere havde udtrykt, at de godt kunne tænke sig at lave noget sport sammen og måske komme i lidt bedre form – og det skal man ikke sige to gange til HimmerLand Crew Tid – de får virkelig sat gang i ting og sager.”

For at fejre forløbets endeligt, er der efter sidste træning arrangeret fællesspisning for alle træningskollegaerne på Frk. Kold i Aars.

{{ lineitem.ProductName }}
Din kurv er tom.
Total DKK {{ basket.FormattedProductsTotal }}
Til kassen