Spændende planer for fremtiden

Spændende planer for fremtiden

Efter 39 år på Centervej 1 i Farsø flytter Himmerland Golf og Spa Resort nu til Lars Larsens Vej 1

Der skal ske rigtig meget i Himmerland Golf & Spa Resort i de kommende år. Blandt andet skifter adressen til Lars Larsens Vej 1, da Vesthimmerlands kommune har besluttet at hædre Lars Larsen med en vej.

Jeg er rigtig glad, stolt og taknemlig over, at vi i Vesthimmerland kan anerkende Lars Larsens mangeårige indsats i vores område ved at omdøbe Centervej i Gatten til Lars Larsens Vej. En passende gestus til en af landets største erhvervsledere nogensinde på et sted, der virkelig betød utrolig meget for ham, siger borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen.”  

Bestyrelsesformand for Himmerland Golf & Spa Resort, Jacob Brunsborg, er ligeledes glad for beslutningen.

”Himmerland Golf & Spa Resort har altid været et vigtigt sted ikke bare for min far, men for hele vores familie. Derfor er vi også meget beærede over, at Vesthimmerland Kommune har besluttet at Centervej fremover skal hedde Lars Larsens Vej, siger Jacob Brunsborg.

Nye aktiviteter
Han løfter samtidig sløret for massive investeringer, der skal gøre Himmerland Golf & Spa Resort endnu mere attraktivt og familievenligt.

”Det skal gøres endnu bedre at eje eller leje en bolig i Himmerland, og derfor vil vi blandt andet investere i at gøre området mere familievenligt. Blandt andet ved at etablere nye legepladser, bygge indendørs tennisbaner og paddlebaner og etablere vandsportsaktiviteter på søen. Det sker samtidig med, at vi anlægger en helt ny academy bane,” siger Jacob Brunsborg.

Han er ikke i tvivl om, at investeringerne vil tiltrække flere gæster, og dermed give et vigtigt boost til Himmerland Golf & Spa Resort.

”Stedet betyder rigtig meget for vores familie, og det er vigtigt, at Himmerland Golf & Spa Resort også fremover kan skabe vækst og arbejdspladser i lokalområdet. Det er jo ingen hemmelighed, at Himmerland Golf & Spa Resort har givet underskud mange år i træk, så formålet med investeringerne er selvfølgelig også at tiltrække flere gæster og dermed forbedre indtjeningen, siger Jacob Brunsborg.

Det er endnu for tidligt at sige, hvornår de nye aktiviteter er klar til gæsterne, men de første skridt til at sætte projekterne i gang er allerede taget.

HimmerLand investerer i social vidensportal til udvikling af medarbejderne
HimmerLand investerer i social vidensportal til udvikling af medarbejderne

Med en voksende organisation, nye forretningsområder og udvidelse af eksisterende er der øget behov for videre uddannelse af medarbejderne. HimmerLand har derfor indgået et samarbejde med A Close Shave, der har udviklet en online social vidensportal, som kommer til at hedde HimmerLandTid.  

HimmerLand renoverer og genåbner golfshoppen
HimmerLand renoverer og genåbner golfshoppen

Efter ugers ombygning er HimmerLand Golfshop ved at gøre de sidste detaljer klar, så butikken kan genåbne fredag den 5. marts kl. 12. Her vil der være forfriskninger, gode åbningstilbud og fornyet inspiration til dem, der gerne vil være helt klar til den nye golfsæson, som altså for alvor skydes i gang i HimmerLand på fredag.

HimmerLand totalrenoverer restauranten og giver den nyt navn
HimmerLand totalrenoverer restauranten og giver den nyt navn

Det er ikke kun de fysiske rammer, der er under kærlig behandling i det himmerlandske, hvor hotellet står midt i en total-renovering af samtlige afdelinger, der tæller både golfbutikken, receptionen, hotel-torvet og meget mere. Også mere nostalgiske ændringer er på dagsordenen, da man har valgt at ændre navnet på restauranten til HimmerRiget.

{{ lineitem.ProductName }}
Din kurv er tom.
Total DKK {{ basket.FormattedProductsTotal }}
Til kassen