Mette Ravn er ny CEO i HimmerLand: "Jeg har fået et rigtig godt førstehåndsindtryk"

Efter 9 år som CEO for VINGSTED - aktivt hotel & konferencecenter, er Mette Ravn landet i det himmerlandske med rygsækken fuld af ambitioner. Men hvem er kvinden bag den succesfulde udvikling i VINGSTED, og hvordan ser hun fremtidens HimmerLand? Læs med her og find ud af mere om HimmerLands nye CEO.

Mette Ravn er ny CEO i HimmerLand: "Jeg har fået et rigtig godt førstehåndsindtryk"

Selvom Mette Ravn stadig har sin første hele uge til gode, har hun haft god tid til at lære stedet at kende. Adressen i Horsens er nemlig, for tiden, skiftet ud med et af resortets feriehuse, hvorfra den nyligt tiltrådte CEO har haft rig mulighed for at suge den himmerlandske atmosfære til sig.  

”Jeg har fået et rigtig godt førstehåndsindtryk. Her er virkelig rart at være. Jeg er ved at lære alles navne, og der er mange, skal jeg hilse at sige,” siger Mette med et smil på læben og fortsætter:

”Her er masser af glade gæster og medarbejdere både inde og ude, hvilket er en sand fornøjelse. Nu glæder jeg mig bare til for alvor at komme i gang med arbejdet – der er jo rigeligt at se til,” siger Mette Ravn mens hun sender et blik mod den igangværende hoteludvidelse.

Arbejdet er allerede i fuld gangDer er nok at se til, når der skal
dannes et overblik over de mange byggerier

De 26 nye hotelværelser, der er sat til at stå klar i september 2022, er dog kun ét af mange projekter, der er på bedding i HimmerLand.

”Vi er i gang med en større udviklingsrejse, hvor vi sammen skal bygge på det vi er og var, samt HimmerLands unikke kultur. Vi skal bygge oven på med de mange nye faciliteter og muligheder, som vi får gennem de nye byggerier af flere hotelværelser, en sportshal, en ny spa og en multihal med uanede muligheder. Det bliver mega-spændende!” siger Mette Ravn.

Læs mere om HimmerLands byggeprojekter her

Bestyrelsesformand for Lars Larsen Group, Jacob Brunsborg og entreprenør på hoteludvidelse, Hans Jørgen Kastberg tager første spadestikBestyrelsesformand for Lars Larsen Group,
Jacob Brunsborg og entreprenør på hoteludvidelsen,
Hans Jørgen Kastberg tog første spadestik tidligere på året

Jeg næres og fornøjes af udvikling

Det kan være svært at sætte ord på sig selv, men HimmerLands nye CEO er ikke i tvivl om, hvor hendes kvaliteter ligger, da hun bliver spurgt ind til sin ledelsesstil.

”Jeg er oprigtig interesseret i udvikling af medarbejdere og den virksomhed, jeg er ansat i. Jeg er opmærksom, og jeg kan tale med alle mennesker. Jeg holder altid en aftale, og så er jeg meget vedholdende. Jeg har en god hukommelse, og jeg har en umiddelbar lederstil, hvor jeg forsøger at være nærværende og til stede,” siger Mette Ravn og fortsætter:

Mette RavnMidt i fotosessionen skal der selvfølgelig
hilses på nogle af de nye kollegaer

”Jeg er skiftet til HimmerLand, fordi vi står foran en spændende transformation fra et venue med primær fokus på golf og spa, som skal drejes i retning af sport, leg og hygge for hele familien. Stadig med mulighed for golf og spa, og den udviklingsrejse er enormt interessant for en leder, som næres og fornøjes af udvikling, som jeg selv gør.”  

Nogle af de første arbejdsopgaver for den nyligt tiltrådte CEO bliver da også netop at få et overblik over de mange projekter, som igangsættes inden for den nærmere fremtid.

Yndlingsfarven er rød

Møder man Mette på resortet er hun, foruden de fremtrædende krøller, let at genkende. Fodtøjet er nemlig i yndlingsfarven, rød.

”Jeg har et blødt punkt for rødt … sko, biler, jakker, tasker, badedragte – you name it – men IKKE i fodbold, der er den selvfølgelig gul,” siger Mette Ravn og lægger dermed ikke skjul på at hun, til trods for et ophold i det smukke himmerlandske landskab, ikke har glemt hjemstavnen og favoritfodboldholdet Den Gule Fare fra Horsens.

Stort velkommen til HimmerLands nye CEO, Mette Ravn

Mette RavnDe røde sko gør HimmerLands
nye CEO nem at genkende

Fakta om Mette Ravn:

  • 53 år og bor til dagligt i Horsens med sin mand, Kasper
  • Har 4 voksne børn i alderen 24-29
  • Har de seneste 9 år været CEO for VINGSTED – aktivt hotel & konferencecenter
  • Har tidligere arbejdet som Manager i PwC, Direktør for advokatvirksomheden LRP, Økonomi- og administrationschef i fodboldklubben AC Horsens.
  • Har en MBA fra Business Institute i Aalborg og en Bestyrelsesuddannelse fra Aarhus BSS, Aarhus University.
  • Derudover sidder Mette Ravn i bestyrelsen i Forenet Kredit og GINNERUPARKITEKTER A/S og i repræsentantskabet i INSERO.
Restaurant HimmerRiget i finalen om Nordjyllands bedste gourmet-køb
Restaurant HimmerRiget i finalen om Nordjyllands bedste gourmet-køb

Den Danske Spiseguide har, sammen med tre lokale jury-medlemmer, sammensat en konkurrence, hvor præmissen er "Bedst i Nordjylland - Value for money". Kort sagt, hvor man får den bedste gourmet-oplevelse til omkring 1000,- DKK. HimmerRiget er i finalen, som afholdes på HimmerLand den 13. oktober 2021, med Restaurant Alimentum fra Aalborg. 

{{ lineitem.ProductName }}
Din kurv er tom.
Total DKK {{ basket.FormattedProductsTotal }}
Til kassen