Udvikling, passion og engagerede medarbejdere går hånd i hånd

Et af HimmerLands største fokusområder er udvikling af medarbejderne. Senest har det betydet, at to af HimmerLands dygtige sommeliers tog til Stockholm i Sverige for at udvikle deres vinkompetencer med en optagelsesprøve i det prestigefyldte Court of Master Sommerliers.  

Udvikling, passion og engagerede medarbejdere går hånd i hånd

Den 13. maj 2021 åbnede dørene til HimmerLands nye gourmetrestaurant HimmerRiget, som kombinerer kvalitet, nærværende betjening og godt håndværk med lokale råvarer.  

Men det gode håndværk og den høje kvalitet kommer kun som følge af ambitiøse medarbejdere, som hele tiden ønsker at udvikle sig.  

Det er Chef Sommelier Mathias Bang Andersen og Assisterende Restaurantchef Kim Holmsgaard Toft gode eksempler på, da de tidligere på året tog afsted til Stockholm for at udvikle deres vinkompetencer. 

Vi må aldrig stoppe med at udvikle os 

HimmerLand søger altid efter de medarbejdere, som ønsker at gå forrest i udviklingen, hvad end det er indenfor vin, spabehandlinger eller på resortets mange golfbaner. Så når personalet efterspørger efteruddannelse, er det noget HR Business Manager Pia Søgaard sætter stor pris på. 

 ”Vi må aldrig stoppe med at udvikle os. Så hvis medarbejderne i HimmerLand har et ønske om at blive bedre til deres fag, så giver det rigtig god mening for alle parter at se nærmere på, hvilke muligheder, der findes – i sidste ende giver det jo en bedre oplevelse for gæsterne, at vi har de dygtigste medarbejdere” siger Pia Søgaard.  

HR Business Manager Pia Søgaard.

Vin er en af HimmerLands helt store satsninger og en stor del af oplevelsen, når du besøger enten HimmerRiget eller Hul 19. Vinkortet består i dag af over 1800 forskellige vine og champagner fra hele verden.  

”Det er vigtigt for mig, at jeg har en faglig stærk baggrund, når jeg skal anbefale den rigtige vin til vores gæster, så de får den absolut bedste oplevelse” siger Kim Holmsgaard Toft.  

Assisterende Restaurantchef
Kim Holmsgaard Toft.

De to Sommeliers udviklingslyst kommer samtidig deres kollegaer til gode: “Mathias og Kim er rigtig gode til at give deres viden videre til deres kollegaer. Det er supergivende, og det kan samtidig inspirere andre til at blive endnu bedre” siger Pia Søgaard.  

En tur ved det grønne bord  

Den 23. november tog de to kollegaer Mathias og Kim til Stockholm i Sverige, hvor der blev afholdt Court of Master Sommelier af Scandinavian Wine Academy. De to vinentusiaster kunne se frem til to dages kursus efterfulgt af en eksamen på tredjedagen.  

Mathias var for 4 år siden afsted på kurset, hvor han opnåede titlen introductory. Han mener altid, at man kan få genopfrisket sin viden. Eksempelvis ved at udmærke sig via prøver og kurser som Court of Master Sommerliers.  

”Som Sommelier får du en dybere viden om vin generelt. Det er en viden, man påtager sig, men som man også skal holde ved lige” siger Mathias Bang Andersen.   

Mathias med sin titel som Certified Sommelier.

Efter eksaminationen kunne de to vinentusiaster stolt vende hjem til HimmerLand med hver sin certificering i hånden.  Mathias som certified og Kim som introductory. Der findes 4 stadier af Court of Master Sommeliers. Introductory er det første, hernæst kommer certified, advanced og det sidste stadie er master. De to vinentusiaster har allerede en ambition om at opnå næste stadie af Court of Master Sommelier. 

Reversnåle som bevis på de to beståede
certificeringer fra Court of Master Sommeliers. 

De gladeste medarbejdere  

Nysgerrighed, goodwill og oplevelser skabt med kærlighed er nogle af de kerneværdier HimmerLand søger i deres ansatte for at sikre, at de har de gladeste og dygtigste medarbejdere.  

Det er noget Kim kan nikke genkendende til.  

”Det betyder rigtig meget, at HimmerLand vil give mig tiden til at dygtiggøre mig. At man accepterer sit personales passion og videbegær gør HimmerLand til et endnu bedre sted at arbejde” siger Kim.  

Chefsommelier Mathias og Assisterende
restaurantchef Kim skåler på deres nye titel.

Du kan møde de to stolte og glade Sommeliers i restaurant HimmerRiget og Hul 19. Her vil deres engagement, høje ambitionsniveau og arbejdsglæde skinne igennem.  

Fakta om Court of Master Sommelier  

  • Den første master sommelier-eksamination blev gennemført i London i 1969  
  • Der er 4 stadier af Court of Master Sommelier  
  • Introductory Sommelier er første stadie af Court of Master Sommelier. Dette stadie opnås gennem et 3-dages kursus med afsluttende eksamination  
  • Kurserne afholdes regelmæssigt over hele verden  

{{ lineitem.ProductName }}
Din kurv er tom.
Total DKK {{ basket.FormattedProductsTotal }}
Til kassen