Hole in One af dansk stortalent i HimmerLand

Danske John Axelsen var i fokus på andendagen af Europa Tour turneringen, Made in HimmerLand presented by FREJA, da han lavede hole in one på det berømte 16. hul, HimmerLand Hill

Hole in One af dansk stortalent i HimmerLand

Det blev til en fin runde i to under par, og i samlet fem under par er Axelsen, efter at halvdelen af feltet har afsluttet deres anden runde, på en delt syvendeplads.

- Jeg er faktisk lidt skuffet over afslutningen på min runde i dag. Der var nogle gode muligheder, som jeg ikke fik udnyttet, og det er jeg egentlig ikke helt tilfreds med, forklarer den ambitiøse sjællænder, der dog var i højt humør efter runden.

- Jeg lavede hole in one på 16. hul, og det var fantastisk. 91 meter og en lille 50 grades wedge, fortsætter Axelen.

- Måske folk jublede med hjemme i stuerne, men det havde selvfølgelig været sjovere, hvis der havde siddet et par tusinde mennesker derude, som der plejer, siger Axelsen.

23-årige Axelsen er med i HimmerLand for tredje gang, men det er første gang, den tidligere amatørverdensmester for hold stiller op som professionel.

- Jeg vil ikke sige, at jeg er helt uimponeret, men jeg er et andet sted i min karriere. Jeg kan godt mærke, at jeg føler, at jeg hører lidt mere til herude nu, end jeg gjorde de første to gange, forklarer John Axelsen, der helst ikke vil udpensle ambitionen for

- Jeg vil selvfølgelig gerne slutte så godt som muligt, det vil man altid, men golf er lang proces og en lang karriere. Det handler om at holde snuden i sporet og arbejde på de rigtige ting, og så må scoren komme hen ad vejen, slutter Axelsen, der har muligheden for at sikre sig en stor portion præmiepenge i weekenden.

Efter fredagens runde skæres feltet ved Made in HimmerLand presented by FREJA ned til 65 spillere (+ lige). Det er disse spillere, der på søndag skal fordele den 11 millioner kroner store præmiesum mellem sig.

Den første af to finalerunder afvikles lørdag.

 

Se stillingen ved Made in HimmerLand presented by FREJA her

 

 

 

 

 

 

 

{{ lineitem.ProductName }}
Din kurv er tom.
Total DKK {{ basket.FormattedProductsTotal }}
Til kassen