Klar til folkefest i HimmerLand

Golfturneringen Made in Denmark, der indgår i PGA European Tour, skifter efter kæmpemæssig investering i bane og faciliteter navn til Made in HimmerLand presented by FREJA.

Klar til folkefest i HimmerLand

Golfturneringen Made in Denmark, der siden 2014 har indgået i PGA European Tour, skifter fra 2021 navn til Made in HimmerLand presented by FREJA.

Dermed er der også lagt op til, at turneringen med en præmiesum på 1,5 millioner Euro skal spilles permanent i Himmerland i stedet for at flytte rundt mellem forskellige danske baner, som der tidligere har været arbejdet med.

”Når vi ser på, hvad turneringen er kendt for og hvad den skal være kendt for i fremtiden, så kommer man hverken udenom den imponerende bane i HimmerLand eller dens ikoniske hul nummer 16, Himmerland Hill – og det bør naturligvis afspejles i turneringens navn”, forklarer Promoter for Made in HimmerLand, Flemming Astrup.

Folkefest i HimmerLand
Beslutningen glæder også direktør for HimmerLand, Mark Bering, der har haft travlt med at udvide, siden dette års udgave af turneringen måtte aflyses grundet corona.
”Vi har brugt tiden til at forbedre banen og faciliteterne omkring den, så vi nu i alle henseender leverer turneringsrammer i absolut verdensklasse. Ikke bare for spillerne – men også for de mange tilskuere og sponsorer, som kan nyde godt af vores gourmetoplevelser og forbedrede hotel- og konferencefaciliteter”, siger Mark Bering og fortsætter.

”Både Himmerland som område og vores resort giver rigtig mange muligheder for en god oplevelse hele året rundt. Derfor betyder det også meget, at HimmerLand nu erstatter Danmark i turneringsnavnet. Ikke kun for vores resort men for hele området” siger Mark Bering.

Forsigtigt frem
Han understreger dog, at coronapandemien betyder, at den helt store folkefest måske må udsættes til 2022.

”Sikkerhed kommer selvfølgelig i første række. Derfor er det foreløbig kun sponsorer, der kan se frem til en invitation, fordi vi venter med at sælge billetter til udgaven i 2021, indtil vi ved, hvor mange tilskuere, vi kan lukke ind. Det betyder måske, at den store fest bliver udsat. Men for mig er det vigtige, at fremtiden nu er på plads, og at vi har fået HimmerLand med i navnet” siger Mark Bering.

Promoter Flemming Astrup fokuserer ligeledes på vigtigheden af, at fremtiden og rammerne nu er på plads, selv om 2021 udgaven helt sikkert bliver påvirket af coronapandemien.

”Jeg er rigtig glad for, at vi har dato og rammer på plads for næste års Made in HimmerLand presented by FREJA. Med afvikling 27. – 30. maj håber vi på godt vejr og fornuftige COVID-19-restriktioner, så vi kan skabe en fest for både spillere, sponsorer og de tilskuere, vi får mulighed for at lukke ind”, siger Flemming Astrup.

 

Vær sikker på du får seneste nyt fra Made in HimmerLand

Sign up her!

{{ lineitem.ProductName }}
Din kurv er tom.
Total DKK {{ basket.FormattedProductsTotal }}
Til kassen